◇ FAQs

Frequently Asked Questions


Her er en liste over de spørgsmål, jeg oftest er blevet stillet - og mine svar til dem. Hvis du har spørgsmål til mig, til mit udvekslingsophold eller noget helt tredje, må du hellere end gerne stille mig det, og så vil jeg forsøge at svare så godt jeg kan. Spørgsmål kan enten skrives i kommentar eller i en mail direkte til mig.

◇ Hvor skal du hen i USA?
Jeg skal til en tiny biny by ved navn Twining i Michigan, i det nordlige USA. 

◇ Hvorfor kan der gå så lang tid, inden man får sin værtsfamilie?
Explorius samarbejder med nogle udvekslingsorganisationer i USA. Disse amerikanske organisationer er så ansvarlige for at finde værtsfamilier til eleverne fra Explorius. Det er værtsfamilierne der vælger eleverne. Mange af værtsfamilierne har haft en udvekslingsstudent før (ofte flere), og har måske også en på det tidspunkt, man ansøger (Dvs. hvis jeg skal derover i skoleåret 2013/2014 har de måske en, der har været der i skoleåret 2012/2013). Dette betyder, at mange af familierne, der har en udvekslingsstudent, venter med at vælge en ny, indtil den, de allerede har, er rejst hjem igen (Hvilket jo først sker i juni, og så skal familien lige gøre op med hinanden om de vil have en igen, så skal alle papirerne udfyldes osv. osv.). De amerikanske organisationer har også "frist" på at finde værtsfamilier helt indtil d. 31. august, så i den optik har de jo "massere af tid at løbe på".

◇ Hvorfor vil du gerne være udvekslingsstudent?
Ja, hvorfor egentlig overhovedet tage et år som udvekslingsstudent? Hvorfor skifte hele den trygge, kendte tilværelse ud med noget nyt, skræmmende og ukendt? Hvorfor sige farvel til alle ens venner og familie, for at rejse om på den anden side af jorden? Det skal jeg sige dig (Eller jeg kan i hvert fald sige dig, hvorfor jeg har valgt det):

Allerede i børnehaven blev jeg første gang stillet spørgsmålet: "Nå Amalie, hvad vil du så være, når du bliver stor?" - Og den dag skulle langt fra blive sidste gang, jeg hørte de ord. Selvom spørgsmålet altid har været det samme, har svaret varieret lidt gennem årene. Min helt store fremtidsdrøm har været forbi emner som hotelreceptionist, grafiker, prinsesse, frisør, læge - og i 5. klasse var det sågar astro-fysik, jeg var sikker på, jeg skulle bruge mit liv på. Jo ældre man bliver, jo mere realistisk og seriøst forventer folk, at svaret er. Mit problem er bare, at jo ældre jeg blev, jo mere i tvivl kom jeg. Når man så i 9. klasse stirrer forvirret på den uddannelsesplan, man sidder foran, og er blevet beordret at udfylde, tænker man: "Hvordan i alverden vil de have, at jeg på nuværende tidspunkt skal være i stand til at bestemme, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på? Og hvad nu, hvis jeg endelig tager en beslutning, og den så efter ti år viser sig at være forkert? Skal man så slide og slæbe i fyrre år mere, med et job man bare slet ikke synes er fedt, fordi man engang som bumsebefængt, forvirret teenagetøs syntes, det kunne være overdrevet nice at være manicurist?!"Åh nej, det valg var jeg bare slet ikke klar til at træffe. Jeg følte mig ikke engang psykisk klar til gymnasiet endnu - jeg syntes jo, det var i går, jeg havde min første dag i børnehaveklassen! (Knap og nap, da).

Jeg var i USA på sommerferie i 2012 med hele min familie, og da vi på et tidspunkt sad i en bus i Zion Canyon spurgte min mor (Der kendte alt til mine frustrationer over min uvidenhed omkring min fremtidige uddannelse) mig, om jeg ikke skulle være udvekslingsstudent? Jo, det var da en god idé. Jeg elsker USA, har været der fem gange, og et år derovre? Det lød da intet mindre en fantastisk!
Snart gik internetsøgningen i gang. Hvordan foregik det, hvilke organisationer fandtes der, hvad indebar det, hvad kostede det og så videre, og så videre. Vi var i mellemtiden kommet hjem fra ferien, og nu havde vi fundet en organisation, der opfyldte vores krav: Explorius var dem, jeg ville lægge et år af mit liv i hænderne på. 

Jeg skal køre i gule skolebusser, jeg skal have mit eget skab på gangen, jeg skal møde en masse nye mennesker og jeg skal opleve den efter sigende helt fantastiske high school-spirit. Jeg kommer til at fejre Thanksgiving og jul på bedste amerikanske vis, jeg bliver møg god til engelsk og jeg kommer helt ind på livet af "The American way of life". Jeg kan slet ikke vente, til jeg kommer afsted!

◇ Hvilket kamera bruger du til at tage billeder med?
Jeg bruger for det meste mit Canon EOS 500D, hvortil jeg har et Tamron 18-200mm MACRO-objektiv. Jeg er også indehaver af et Canon Powershot SX240HS, hvilket jeg indimellem også bruger. Derudover har jeg min skønne iPhone 5, som også bliver taget i brug, hvis jeg ikke lige har et af ovennævnte kameraer ved hånden. 

◇ Hvilket program bruger du til at redigere dine billeder?
Enten iPhoto, CameraBag 2 eller begge dele (Oftest bare CameraBag 2).

◇ Hvorfor er domænet til din blog "qd"?
Jah, jeg synes det virker tusind gange bedre, når ens blogdomæne ikke er et eller andet kilometer-langt, like noget i stil med "amalie-abroad-an-exchange-student-in-usa-2013-2014.blogspot.com". Altså det er da ikke super raffi! Så jeg ville gerne have mit eget domæne - gerne kort og nemt at huske. Min far er totalt computer-nørd, så han havde selvfølgelig lige ti domæner liggende, som jeg bare kunne vælge og vrage imellem. En del af dem var overdrevet mærkelige, fordi han engang i tidernes morgen havde syntes at det da bare kunne være "for grinern", og så købte han det....... Nå, men et af dem var "qd" og jeg tænkte: "Jah, måske passer det ikke sådan super godt til en blog, der hedder "Amalie Abroad", men det er nemt at huske, og så kan det jo være, at jeg på et senere tidspunkt kan finde ud af et blognavn, der passer til. (Hvilket på nuværende tidspunkt endnu ikke er sket, så hvis der er noget der har en eller anden klasse idé, så må I MEGET gerne give et praj!!!)