Det er i dag Lørdag June 14. Om én dag og 21 timer sidder jeg i flyet på vej til Washington D.C., og om sølle 4 dage, 22 timer, og to minutter sætter jeg igen mine ben på Dansk jord - for første gang i 9 måneder og 13 dage. (Ja, jeg har en count down app på min telefon - faktisk har jeg hele tre, haha - og jeg tjekker dem jævnligt... om det er fordi jeg glæder mig helt ekstremt eller frygter min hjemrejse, kan jeg ikke helt finde ud af)
I får lige nogle billeder fra den sidste tid. De sidste par dage har været fyldt med parties, exams, smile, tårer, latter, og alt for mange "farvel - og forhåbentlig på gensyn!". Det er hårdt, at skulle sige farvel til alt det, der har været hele mit liv de sidste ni måneder. Så mange ting jeg var været igennem med så mange mennesker. Det er så uvirkeligt, så svært at sætte ord på. Men jeg er utroligt glad for, at jeg har haft denne mulighed, for det har uden tvivl været en fantastisk oplevelse, som jeg ikke under nogen omstændigheder ville have været foruden!
 |
| Ben and I |
 |
| Min Personal Living class (uden the seniors, eftersom de jo bare sådna forlod os uden videre) og Mrs. Harrison |
 |
| Maryfer and I |
 |
| Pedrooooooooooooo |
 |
| At Maryfer's goodbye party |
 |
| My coordinator, Sue |
 |
| James and I , the only foreigners at W-P i hele den sidste uge - alle de andre havde allerede forladt os |
 |
| Hvad vi har lavet det meste af året i timerne - spillet Uno! |
 |
| Som I nok kan se, har vi ikke haft suuuuper travlt i timerne... jeg gik i gang med at lave swirls over hele tavlen i vores broadcasting lokale, haha |
 |
| Mr. Stone, fave teacher evahhhhh |
 |
| Sara and Taylor, ma fellow broadcasters |
Nu skal jeg bare til at pakke de sidste ned måneder ned i to kufferter og en carry-on... puha, det er ikke nogen sjov opgave skulle jeg hilse og sige!
I morgen er der familiefødselsdag hos min host cousin, Mandag flyver jeg til Washington D.C., hvor jeg tilbringer to nætter på "Year End Camp" og så flyver jeg til Danmark, og lander i Københavns Lufthavn på torsdag... it's getting so close.
Det er virkelig et privilegie barn vi ser her. Du har vist ikke haft nogle 'ups' and 'downs' i dit liv. Typisk overklasse dansk blog. Øv øv.
SvarSletOkay, lad os lige få noget på det rene; Bare fordi man er overklasse (hvilket jeg altså ikke er, skal det lige siges), kan man altså godt have haft ups and downs i sit liv. Der er ingen, der tvinger dig til at læse min blog, så hvis du ikke kan lide den, er du da mere end velkommen til at lade være. Jeg oprettede denne blog dels for at holde min familie og venner opdateret, og dels for at hjælpe fremtidige udvekslingsstudenter, og mine indlæg er derfor 100% subjektive beskrivelser af mine oplevelser og følelser. Jeg tager hjertens gerne imod konstruktiv kritik, men sådan en kommentar synes jeg ærligt talt ikke, jeg kan bruge til det store. Jeg er da ked af, hvis du ikke kan min blog, eftersom jeg bruger en del tid på den og forsøger at gøre det så godt som muligt, så hvis du synes du ville kunne gøre det bedre, må du da hellere end gerne hjælpe mig - men hvis det ikke er tilfældet, synes jeg, du skal tænke dig om en ekstra gang inden du kommer med sådan en udtalelse.
SletDet var da en latterlig kommentar! Du kender uden tvivl ikke Amalie, for så havde du vidst, at hun er en fantastisk person - ikke en overklasse person! Og alle mennesker har op og ned ture, også overklasse personer! Amalie er en skøn pige, med en rigtig flot blog!
SvarSlet- Jeg nyder at læse din blog, Amalie!