15. nov. 2013

MY SECOND 1ST DAY OF SCHOOL & LOCK-IN

Jeg beklager manglen på indlæg den sidste uges tid – vi har ikke haft noget internet, men nu har jeg en lille bitte smule, så tænkte, at jeg hellere måtte få opdateret lidt ;-) I får derfor en ordentlig omgang indlæg, for selvfølgelig sker der en hel masse lige på det tidspunkt, hvor jeg ikke har mulighed for at skrive om det… oh well, bedre sent end aldrig!

Fredag d. 8 november havde jeg første dag på Whittemore-Prescott High School! Her efter en uge er alt stadig meget nyt, så jeg tør ikke rigtig sige så meget om, hvordan det er i forhold til min gamle skole, da jeg tror jeg skal lidt mere ind i rutinen igen osv, før jeg kan give et rigtigt billede af det. Men ind til videre er jeg rigtig glad for det! Min første dag startede med, at jeg blev samlet op af EN GUL SKOLEBUS (Wuhu, første tur med en gul skolebus… følte mig ret meget som en del af en eller anden American teenage movie, hihi)Da jeg så kom derover var det jo mere eller mindre som det også var på den anden skole, altså mht timerne og sådan. Der var åbenbart en fejl i mit skema, så nu ser det således ud: English, Economics, U.S. History, Nutrition & Foods, Algebra II, Personal finance. Nogle af timerne (specielt Econ og Personal finance) er ret svære, fordi jeg ikke havde det på min gamle skole, og derfor skal til at lære alle de nye terms og sådan… men det går faktisk udmærket, synes jeg.

Folk var (og er det da stadig) super hjælpsomme og søde ved hende den nye, forvirrede foreigner, og efter en uge føler jeg mig faktisk ret godt tilpas på skolen, så det er virkelig positivt!

Fredag eftermiddag tog jeg med Marifer og Alua (To andre udvekslingsstudenter fra hhv. Mexico og Kazakhstan) hjem, sammen med Hailey (En anden udvekslingsstudent, fra Sydkorea). Vi tog så alle sammen tilbage til skolen klokken 17, da der blev holdt ”Lock-in”. Det gik ud på, at skolen havde åbent fra 17-23, hvor man så kunne komme og spille i en basketball-turnering, volleyball-turnering, dodgeball-turnering, spille turkey-bowling (bowling, hvor man brugte frosne kalkuner som bowlingkugler.. say whaaat?!), se film i auditoriet og bare fjolle rundt.
Det var faktisk rigtig sjovt, selvom jeg ikke rigtig kendte nogen (Eftersom det jo stadig var min første dag derovre), men vi blev der helt til de lukkede og slukkede, kl 23.

Marifer og Alua’s host dad kom og hentede os, og så kørte vi hjemad. Hailey og Alua gik i seng, mens Marifer og jeg så film til den lyse morgen. Eller, vi faldt i søvn på gulvet midt i ”Life of Pi” omkring klokken to, men tæt på da :D Alle vi fire piger blev hos Marifer og Alua til søndag aften, hvor Hailey og jeg blev kørt hjem. Vi lavede egentlig ikke det store (Andet end at se film, fråde halloween slik og drøfte verdenssituationen adskillige gange) men vi havde det super duper hyggeligt sammen!

Dodgeball-turering

Waffles for breakfast! Yum

Marifer og jeg så også Miss Universe! Det meste af tiden brugte vi så bare på at kigge på de der bånd de har på, for at finde pigerne fra Mexico og Danmark, haha. Det lykkedes os til sidst at finde hende fra Mexico, men vi fandt aldrig hende fra Danmark... I wonder if she was even there...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TUSIND TAK FOR DIN SKØNNE KOMMENTAR - DET BETYDER MEGET FOR MIG, AT DU TAGER DIG TID TIL AT SKRIVE DEN!