Jeg er både tit og ofte blevet spurgt om, hvad den største forskel mellem Danmark og USA er. Jeg har endnu ikke formået at komme med et nogenlunde intelligent svar (det plejer at blive noget i retning af: "Øhhhhhh, hmmm, det ved jeg ikke helt, I har federe tøjbutikker!" eller noget i den stil... kreativt, ikke?). Nå, men jeg har i hvert fald gået og tænkt lidt over det, og er kommet op med denne liste. Nogen af tingene vidste jeg nu godt i forvejen fra tidligere USA-rejser, og noget af det ved man også, hvis man har set tilpas mange amerikanske teenage-tøse-film eller lignende, men jeg synes nu, de fortjener en plads på listen alligevel.
Nogle punkter virker måske helt åndssvage, men mange af de små ting i hverdagen er ofte dem, man lægger mest mærke til som udvekslingsstudent, haha.
◇ "How are you"
Nok det spørgsmål, man får stillet flest gange i løbet af en dag. Både af venner, lærere, ekspedienter i butikker osv. Det sjove er, at den, der spørger, ikke rigtig forventer svar - eller i hvert fald er lidt ligeglad med svaret. Eksempel: En af mine første dage på skolen, går jeg på gangen, og passerer en af mine lærere. Jeg smiler høfligt, det samme gør han og spørger tilmed "Good morning, how are you?". På det tidspunkt, han har stillet spørgsmålet, er jeg allerede gået ca en meter forbi ham, så jeg stopper op og vender mig rundt (for at kunne svare ham), kun for at finde ud af, at han bare er gået videre. Det var godt nok en mærkelig oplevelse!
◇ The use of silverware
Det er ikke bare et rygte; Amerikanere bruger næsten ikke kniven, når de spiser. Enten har de gaflen i højre hånd og kniven i venstre, skærer det hele ud og bruger så gaflen til at skovle maden ind i munden, eller også bruger de simplethen bare gaflen til at "brække" maden i mindre stykker. Det er lidt svært at vænne sig til, for et eller andet sted helt tilbage til de tidligste barndomsår fik man jo tudet ørerne fulde af, at man skulle sidde pænt ved bordet og spise med kniv og gaffel - så et eller andet sted, er det som at sidde og spise med en flok børnehavebørn. Men sådan gør de nu engang (på skolen er det ikke engang muligt at få en lille bitte platikkniv; der er simpelthen ikke nogen, der bruger dem!)
◇ Commercials
At se fjernsyn i USA er et rent helvede. Eller nej, helvede er det ikke, for her er en milliard-million forskellige kanaler, og tv-shows for enhver smag, men antallet af reklamer, der bliver vist, er større, end når TV3 sender sæsonpremieren på Paradise Hotel. Det er ekstremt. Jeg overdriver ikke, når jeg siger at der er næsten fem minutters reklamer hvert tiende minut. Hader det, men så bruger man jo bare tiden på at være social i stedet for at stene den foran flimmerkassen, så helt skidt er det jo nok ikke.
◇ Breakfast Cereal
Ja, dette er nok et af de punkter, der lyder ret så mærkelige; Men det er altså rigtigt! Her i USA er der TONSVIS af forskellige morgenmadsprodukter, det er helt vildt, når man er vant til, at valget står i mellem enten cornflakes eller cocopops. De er ikke alle lige velsmagende, og størstedelen er fyldt til randen med sukker og farvestoffer, men det er super sjovt at gå ned gennem de lange gange i indkøbscentret, hvor der bare står den ene pakke cereal efter den anden.
◇ Food
Okay, måske er dette et ret åbenlyst punkt, men nu kommer det altså med; Madkulturen herovre er noget anderledes end hjemme i gode gamle Danmark. Der findes en milliard-million forskellige fast food-kæder, og det er SÅ billigt (Man kan flere steder få et helt meal for $5!) - intet under, at så mange amerikanere er (mildt sagt) overvægtige. Begrebet "vi laver en god omgang hjemmelavet mad og så sætter hele familien sig omkring bordet og spise sammen" er heller ikke så populært som i Danmark. I min familie er det dog kutyme, men størstedelen af de andre udvekslingsstudenter kan fortælle mange skrækhistorier om, hvordan alle opvarmer deres egen færdigret i mikroovnen og spiser den på deres værelse/foran fjernsynet!
◇ Driving teenagers
Som de fleste jo nok ved, kan man få kørekort når man er 16 (I hvert fald de fleste steder). Dette (+ det fact, at man kan købe ret så billige biler herovre) betyder, at de fleste teenagere har både license og egen bil. Det kan godt være lidt svært at vænne sig til at blive kørt rundt af sine jævnaldrende venner... men det er nu meget sejt! (Tilgengæld skal man være 21 for at drikke alkohol, men det stopper dem nu ikke)
◇ Weapons
Amerikanere har et HELT andet forhold til våben end danskere har (Selvfølgelig kan det være forskelligt fra by til by og fra stat til stat, men sådan er det i hvert fald i Twining, MI). Herovre er det ikke unormalt, at man har et par ordentlige skydere hængende derhjemme. Blev mildt sagt lidt overrasket, første gang jeg kom ind i sådan et "våben-rum"! Også "børn" er mere eller mindre vant til at håndtere et våben. 90% af børnene på min skole betegner fx dem selv som "hunters", hvilket betyder, at de tager ud i skoven og jager hjorte og lignende med enten gevær eller cross-bow.
31. okt. 2013
29. okt. 2013
ICE SKATING AND YET ANOTHER PACKAGE
I fredags var jeg på is for første gang i 2,5 måneder... og hold nu op, hvor var det godt! Det var bare friløb, så isen var virkelig ringe og de første fem minutter var jeg totalt Bambi, men det føltes virkelig som at være hjemme igen! Love love love.
I lørdags modtog jeg endnu en pakke - denne gang fra min søde farmor, der sendte opfyldninger til min slikbeholdning. Hahaha, det ender med, at jeg bliver fed; og ikke af amerikansk junk food, men derimod af alle de danske lækkerier jeg får tilsendt! But who cares, det er nu så hyggeligt, så I skal endelig keep it coming! ;-)
24. okt. 2013
ONE OF THOSE MAJOR DIFFERENCES
Jeg fik i går lov til at tage fri fra skole, så Janet, George, Wyatt og jeg kunne tage ned til Saginaw og shoppe lidt - haha, yndlings grund til at få fri! :-D Men i hvert fald, vi startede med at spise frokost hos Georges forældre, super hyggeligt. Derefter tog vi ind til selve Saginaw. Jeg fik købt lidt forskelligt godt, deriblandt en lækker vinterfrakke fra Calvin Klein, woopwoop. På et tidspunkt var vi også inde i en "hunting store" (hunting er det helt store herovre, og i den butik ventede der et noget chokerende syn...
PS.
Jeg siger ikke, at deres forhold til våben er forkert, og jeg ved jo godt at de skal have license for at håndtere et våben, det er bare MEGET anderledes i forhold til det, jeg er vant til. Over and out.
![]() |
Camo all over |
På billedet ovenfor kan I se en brøkdel af de geværer, der fyldte hele den ene langside i butikken. Kæmpe store, virkelig meget ægte geværer stod bare skødesløst lænet mod væggen... jeg fik seriøst det vildeste chok, da jeg opdagede dem! Det værste er næsten, at de første 14 geværer på billeder ikke bare er "almindelige" geværer; næh nej, det er skam børnegeværer! Say whaaat?! Jaja, børn herovre tager også på jagt, og har deres egne geværer og crossbows og sådan... så er det altså serveret kulturforskel, så det batter.
PS.
Jeg siger ikke, at deres forhold til våben er forkert, og jeg ved jo godt at de skal have license for at håndtere et våben, det er bare MEGET anderledes i forhold til det, jeg er vant til. Over and out.
20. okt. 2013
TAKING OVER AMERICA ONE WATERPARK AT A TIME
Ja, nu har jeg så været i vandland igen... jeg ved ikke lige, hvad der sker, men det er åbenbart meget populært at tage udvekslingsstudenter med ud og bade. Jaja, denne gang var det dog ikke med de samme foreigners som sidste gang - den anden udvekslingsstudent på min skole - Johanna, fra Tyskland - spurgte mig, om jeg ikke ville med hende, og nogle andre fra hendes organisation, i Splash Village. Det kan man da ikke sige nej til, så jeg blev i formiddags hentet af hende, hendes host dad, og en anden pige, og så kørte vi ellers sydpå. Da vi nåede til Saginaw stoppede vi i et center, hvor vi liiiige shoppede lidt. Seriøst, jeg redder USA's økonomi med al den shopping.... nuvel, det var super hyggeligt!
Et par timer senere mødtes vi med Johanna's host dad igen, og så kørte vi videre til Frankenmuth og Splash Village. Der mødtes vi med omkring ti andre, og så badede vi lidt. Jeg fik ikke lige taget nogle billeder, men stedet var ret identisk med det første vandland, jeg var i, så I kan jo bare kigge på de billeder igen, hvis det er :D
Lidt over seks havde vi fået vand nok, så vi tog afsked med de andre (som også var på vej hjemad), smuttede en tur på Subway (numnum), og så kørte vi ellers hjem.
Et par timer senere mødtes vi med Johanna's host dad igen, og så kørte vi videre til Frankenmuth og Splash Village. Der mødtes vi med omkring ti andre, og så badede vi lidt. Jeg fik ikke lige taget nogle billeder, men stedet var ret identisk med det første vandland, jeg var i, så I kan jo bare kigge på de billeder igen, hvis det er :D
Lidt over seks havde vi fået vand nok, så vi tog afsked med de andre (som også var på vej hjemad), smuttede en tur på Subway (numnum), og så kørte vi ellers hjem.
![]() |
![]() |
Vi fandt disse adorable bat- og superwoman kostumer i en helt almindelig butik, og vi kunne altså ikke lade være med at prøve dem på... haha, vi følte os ret superhero |
YELLOW RIBBON WEEK

Denne uge havde vi Yellow Ribbon Week - aka. Suicide Awareness Week - i skolen. Hver dag var der dress-up (Mandag: PJ day, Tirsdag: Yellow Shirt day, Onsdag: Yellow Ribbon day, Torsdag: Miss-Match day, Fredag: Maroon and Gold day (Skolens farver)). Jeg kan ærlig talt ikke rigtig se, hvordan man kan undgå selvmord ved at have pajamas på i skole, men det var nu meget sjovt alligevel!
![]() |
PJ, Yellow Ribbon, and Brooke and I on Miss-Match day! |


I får også lige to ekstra billeder her til sidst; Til venstre er det (noget af) min frokost her forleden. Dagens grønsag var pomfritter. I died laughing. Siden hvornår er pomfritter blevet grøntsager?!
Til højre er det Wyatt med Janet's briller... han var bare så dejlig, at jeg ikke kunne nænne at lade være med at dele det med omverdenen. Han er min lille baby <3
16. okt. 2013
VIDEO // a mexican exchange student in Denmark
Denne video blev delt inde på vores "Explorius-side" på Facebook, og jeg bliver simplethen nødt til at dele den med resten af verden.
Det er en mexikansk gut, der er udvekslingsstudent i Danmark, og her fortæller han så, hvad han synes om det indtil videre. Og helt seriøst? Det er klasse! Gøre jer selv den tjeneste, at se den færdig, haha, han er SÅ sjov, elsker det :P
13. okt. 2013
FARM LIFE
![]() |
Janet, putting roof on the barn |
![]() |
The barn (And Janet on top of it) |
![]() |
View from the barn |
![]() |
Shawn |
![]() |
Wyatt, Kodey and Garret |
![]() |
Wyatt |
![]() |
Kodey and Garret |
![]() |
Our house seen from the barn |
![]() |
Grapes in the garden |
![]() |
George |
![]() |
Animals! Rabbits, geese, chickens and ducks |
![]() |
W Maple Ridge Rd |
![]() |
Our house seen from the road |
![]() |
Garret and one of our little baby cows |
![]() |
Lambchop |
![]() |
Bullseye |
![]() |
Our two horsessss |
Vejret har være super godt på det seneste - har endda shorts på nu og da - så det er skønt! Tror dog, at temperaturen falder ret drastisk snart, så det er jo bare om at nyde det, mens det er her!
12. okt. 2013
PUMPKIN CARVING ON A FRIDAY NIGHT
I går blev jeg af nogle piger fra skolen inviteret med over til den ene for at carve pumpkins, se film og spise pizza. Altså, det kan man jo ikke rigtig sige nej til, så da klokken ringede ud klokken tre kørte jeg med to af pigerne hen for at købe de fem aller bedste pumpkins! (Hvilken tog en evighed, overvej lige, hvor mange der er!!!). Da vi havde besluttet os, kørte vi hjem til den ene, og begyndte at se "I Am Legend". Lidt senere kom to andre piger, og så begyndte vi ellers at carve pumpkins til den helt store guldmedalje - og de blev da ret flotte, hvis jeg selv skal sige det! (Mit er det til højre på det næstsidste billede, hihi, er det ikke cute?)
Fik et lift hjem af en af pigerne - det er altså virkelig mærkeligt, at blive kørt rundt af sine venner - i deres egne biler - som var det det mest naturlige i verden. Altså, det er det jo her, men alligevel, haha
PS.
Min kære Farmand havde fødselsdag i går, kæmpe stort tillykke med de 29, du gamle ;-) Håber at mor og Freja fejrede dig ordentligt, nu jeg ikke kunne... love you <3
9. okt. 2013
THE WEBSITE THAT SAVED THE LIVES OF ALL THE DANISH EXCHANGE STUDENTS
En af mine kære med-udvekslingsstudenter (se hendes facebook-side her), har fundet den mest fantastiske hjemmeside, jeg endnu har set.
Nordisk Import er et firma, der sælger alverdens danske ting og sager - lige fra kalenderlys og til opvaskebørster og blød nougat. De holder til i Georgia, hvilket betyder, at alle de mange danske udvekslingsstudenter rundt om i USA ikke længere behøver at få deres stakkels familier hjemme i Danmark til at betale 200kr. for at få sendt en lille pakke grødris herover (eller hvad de danske hjerter rundt omkring ellers begærer)(selvom de nu ikke behøver at stoppe helt med pakkerne... det er nu så hyggeligt)(Trippel parantessæt, uhauha... men faktisk kan familien i Danmark jo godt bestille til udvekslingsstudenterne via siden, sådan helt surprise-agtigt... vink-vink). Jeg blev så ovenud lykkelig da jeg så hjemmesiden, og det er da helt sikkert, at jeg kommer til at bruge den mindst et par gange!
http://www.nordiskimport.com
Nordisk Import er et firma, der sælger alverdens danske ting og sager - lige fra kalenderlys og til opvaskebørster og blød nougat. De holder til i Georgia, hvilket betyder, at alle de mange danske udvekslingsstudenter rundt om i USA ikke længere behøver at få deres stakkels familier hjemme i Danmark til at betale 200kr. for at få sendt en lille pakke grødris herover (eller hvad de danske hjerter rundt omkring ellers begærer)(selvom de nu ikke behøver at stoppe helt med pakkerne... det er nu så hyggeligt)(Trippel parantessæt, uhauha... men faktisk kan familien i Danmark jo godt bestille til udvekslingsstudenterne via siden, sådan helt surprise-agtigt... vink-vink). Jeg blev så ovenud lykkelig da jeg så hjemmesiden, og det er da helt sikkert, at jeg kommer til at bruge den mindst et par gange!
http://www.nordiskimport.com
7. okt. 2013
HOST FAMILY UPDATE
Det er gået op for mig, at jeg helt har glemt at fortælle om den lille ændring, der er blevet foretaget mht. til min værtfamilie. Nej, jeg har ikke skiftet værtsfamilie, men det har min ukrainske "søster" til gengæld. De sidste par uger har ikke ligefrem været en dans på roser, hverken for hende eller resten af familien, og i fredags skiftede hun (endelig) familie. Hun kom ned til en familie ca. to timers køretur væk, så hun har også skiftet skole. Det har jeg ærligt talt ikke de store problemer med, for vi havde det bare ikke særlig godt sammen, og til sidst talte vi stort set ikke sammen - og det er altså ikke super festligt, når man deler værelse + har 5 ud af 6 klasser sammen! Så ja, vi er alle meget tilfredse, og nu kan der forhåbentlig komme lidt ro i hverdagen.
5. okt. 2013
A WATERPARK, AN APPLE PIE AND A PACKAGE FROM DENMARK
![]() |
Jason på bodyboard |
![]() |
María, jeg og Nellie |
![]() |
Soaring Eagle Waterpark |
![]() |
Det røde og grønne er den top dollar vandrutchebane! |
![]() |
Fællesbillede (der var også fire piger mere, men de tog tidligere hjem, så de kom ikke med på billedet) |
Jeg var i dag i Soaring Eagle Waterpark med nogle af de andre udvekslingsstudenter i området. Det var super hyggeligt, og vi havde det SÅ sjovt! Vi mødtes kl 8:30, tog så i samlet flok derned (køreturen tog næsten to timer!), var der i omkring seks timer og vendte så snuden hjemad igen.
Da jeg kom hjem, stod denne skønhed og ventede på mig (Efter aftensmad selvfølgelig ;-) ) Elsker, elsker ELSKER apple pie!
Og se, hvad Shawn kom ind med, mens jeg sad og spiste pie!!!! Pakkeeeeeeeeeee fra Danmaaaaaaaaaaark
Og dette er så, hvad pakken indeholdt af godter; En pose rotella, en pose vampyrer, Marabou, marcipanbrød, fire pakker Läkeroler, remoulade, et blad, tre opladere til min iPhone (hahah - de går hele tiden i stykker nemlig... hader Apple for, at have skiftet opladeren -.-) og tre SKØNNE kort, et fra far, et fra mor og et fra min søde søster. Begyndte virkelig at tude da jeg åbnede pakken og læse kortene - ikke fordi jeg var ked af det og havde mega hjemve og alt muligt, men fordi jeg blev så utrolig glad, og holder så utrolig meget af dem alle tre! (Og fordi jeg virkelig har savnet remoulade :P)
ELSKER JER! <3
4. okt. 2013
MY EVERYDAY
Dette indlæg er blevet efterspurgt af mange, så nu får I en gennemgang af, hvordan min hverdag ser ud lige for tiden. Det er måske ikke det mest spændende, og det bliver nok også lidt langt, men så kan I da måske få et lidt bedre indblik i mit liv.
Mit vækkeur ringer klokken 6:25, så gør jeg mig klar, pakker det sidste ned i min skoletaske osv, og så kører vi mod skolen kl. 7:13. (Og ja, tretten minutter over syv. Ret spøjst tidspunkt, men det tager præcis 12 minutter at køre hen til skolen, og så passer det præcis!)
Som antydet er vi på skolen 7:25, går hen til vores skabe og lægger vores tasker og jakker og så går vi ind i kantinen og spiser morgenmad. Der er hver dag et forholdsvis stort udvalg der indebærer tre slags mælk (Kakao, jordbær og skim), pizzaslice (Jeps, man kan få pizza til morgenmad!), kanel"snegle", havregrød, frugt, yoghurt med granola og nogle forskellige cerealbars og cerealpakker.
Klokken 7:50 starter første hour, hvor jeg har U.S. History. Klokken ringer så 8:54, så har vi fire minutter til at nå ned til vores skab, skifte bøger og gå ned til den næste klasse (Jeg skal lige hilse og sige, at det altså ikke er super nemt, det der med at skifte bøger! De er kæmpe store og tunge, man skal både have de "gamle" ind, have en ny bog, en ny folder og en ny notebook, og det er umuligt at kende forskel på de forskellige mapper, fordi jeg har været så forfærdelig smart at købe seks mapper (en til hver klasse), men kun med tre forskellige motiver, så jeg skal altid åbne dem alle sammen, for at finde den jeg skal bruge. Og så ender det hele altid med at falde på gulvet, og åh ja, jeg har det hårdt... men i hvert fald, det lykkes altid på den ene eller den anden måde!). Den klasse (Communication skills) starter så 8:58 og slutter 10:03. Så gentager "skifte bøger"-succesen sig, og næste time starter 10:07 (Sociology). Klokken 11:11 ringer klokken igen, og så er der lunch! Også her er der flere forskellige valgmuligheder hver dag. Der er stadig de tre slags mælk, og to forskellige slags pizza. Der er også en "varm ret", der skifter hver dag, fx kyllingenuggets med pomfritter, pasta med kødsauce, "hakkebøffer" med kartoffelmos etc. Hertil kan man få et stykke brød og rosenkål/grønne bønner/kogte gulerødder etc. Derudover er der "salatbokse", sandwiches og frugt.
Efter frokosten, begynder den næste time igen kl. 11:41, og så fortsætter det ellers bare som før frokost. Ringetiderne hedder 12:45, 12:49-13:53, 13:57-15:00 (Og her har jeg Algebra, English Literature og Chemistry). Vi har således fri klokken tre, og her kommer Janet og henter os og kører os hjem. Når vi kommer hjem, laver vi lektier (Hvilket for det meste tager en KRIG, fordi halvdelen skal tastes ind i Google Translate inden man forstår, hvad i alverden det er, man skal gøre. Ej, så slemt er det nu ikke, men mængden af lektier er ret stor, så det tager for det meste omkring to timer.) Så har jeg noget tid for mig selv, hvor jeg enten kan løbe en tur, læse, stene facebook, se tv, ordne negle eller hvad jeg ellers har lyst til. Omkring 18 skal Shawn hentes fra football (jeg tager nogengange med, bare fordi det nu er meget hyggeligt), og han er hjemme, spiser vi aftensmad. Vi spiser sammen i spisetuen (Hvilket jeg er glad for, da jeg har hørt fra mange andre udvekslingsstudenter, at i deres familie laver alle deres egen mad, og spiser for dem selv), og al maden er hjemmelavet (jeg har endnu ikke fået fastfood herovre!), og det smager for det meste ret så godt! Efter maden hjælper jeg med opvasken, og så er resten af aftnen "fri". Vi sidder ofte sammen og ser en film eller noget. Jeg hjælper også indimellem med at fodre dyrene. Så tager jeg et bad og går i seng omkring 23.
Okay, min hverdag er måske ikke så spændende, men jeg begynder forhåbentlig snart til noget sport af en art, nu hvor jeg begynder at have mere overskud ift. skolearbejde og sådan.
Btw. Janet Og George var i går til PTC's på skolen (Parent/Teacher Conferences, lidt ligesom skole/hjem-samtaler), hvor de talte med alle lærerene om, hvordan det går. Jeg fik kun ros, og fik af vide, at jeg lå i toppen af alle klasserne - føler mig ret så sej, hæhæhæ, specielt fordi jeg stadig har nogle øjeblikke indimellem, hvor jeg virkelig fatter hat. Men jeg kan mærke, at det bliver bedre hver eneste dag!
I dag er vi ikke i skole, ved ikke lige hvorfor, men det er noget med at lærerne skal lave et eller andet special i dag, såhhhh vi får en tre-dages weekend. Jeg klager ikke! I aften skal vi til football game, det skal nok blive sjovt!
PS.
Hvis der er nogen derude, der har forslag til indlæg, spørgsmål eller lignende må I hellere end gerne sende mig en e-mail på amalie@qd.dk, skrive en kommentar eller skrive til mig på Facebook (Amalie Dam) - jeg vil jo hellere skrive om noget, folk gerne vil læse :P
Abonner på:
Indlæg (Atom)