HOMEMADE SUSHI

Jeg lavede i dag sushi til min kære familie, til aftensmad. Det blev simpelthen så lækkert - jeg tror, at det er den mest velsmagende omgang, jeg endnu har lavet. Yum!

Har skrevet rigtig meget med min værtsfamilie allerede og de virker simpelthen SÅ søde... jeg kan slet ikke vente til jeg endelig får dem at se! Janet - min værtsmor - har også skrevet, at jeg måske får en værtssøster! Det er en pige fra Ukraine, hvis værtsfamilie vist bakkede ud i sidste øjeblik, og så skal vi hoste hende indtil der bliver fundet en ny familie - men hvis det går godt med hende osv, kan det være, at hun bliver ved os hele året. Det skal nok blive spændende!

FINALLY I CAN SAY: I'VE GOT MY HOST FAMILY!!!!

Endelig, endelig, ENDELIG fik jeg det længe ventede opkald fra Explorius om, at jeg har fået værtsfamilie! Jeg kommer til at bo i en lille bitte by ved navn Twining - som nærmest ikke er en by, det er ret meget ude på landet ;-) - i staten Michigan i det nordlige USA. Jeg skal bo hos familien Reeve, som består af far George, mor Janet og deres fire drenge: Shawn (14) Garret (6) Kodey (5) og Wyatt (3). De har en hund, en hundehvalp, to katte og en killing. Det hele bliver noget af en omvæltning, for det første grundet stedet, dernæst grundet alle drengene (eftersom jeg kun har én lillesøster herhjemme) og så alle dyrene (jeg har aldrig haft så meget som en guldfisk!) Men jeg glæder mig rigtig meget til at lære dem at kende.

Overvej lige, hvor dejlige de ser ud!

THE LAST WEEK

Snart vil sløret løftes, syv måneders uvished vil tilendebringes og jeg vil endelig kunne ånde lettet op. I løbet af denne uge, vil jeg højst sandsynligt få af vide, hvor og med hvem de næste ti måneder af mit liv vil udspille sig. Jeg glæder mig som en vanvittig. Den sidste måned har været svær. De andre udvekslingsstudenter begyndte så småt at tage ud i lufthavnen med næsen vendt mod staterne. På Facebook postede de billeder af dem, med kufferten ved deres side og et kæmpe smil på læben. De skrev begejstrede opslag om, hvor fantastisk New York er, og hvor vildt, det er, endelig at møde sin værtsfamilie. Alt imens jeg sidder herhjemme, og stadig ikke ved mere end jeg gjorde i går, for to uger siden, for syv MÅNEDER siden.
Forsøget på at bevare optimismen tærer på kræfterne. Smilet og ordene "det skal nok blive mig på et tidspunkt" bliver langsomt mindre og mindre troværdige - både for mig selv og for omverdenen. Selvfølgelig har jeg hele tiden vidst, at risikoen for, at det kunne blive så sent, var til stede... men jeg troede nok aldrig rigtig på, at det var lige præcis mig, det ville ske for. Men det skete. At sidde i denne situation er virkelig ikke sjovt. Udadtil forsøger jeg så vidt muligt at være positiv omkring det hele, men på et tidspunkt rammer man virkelig muren. Man når til et punkt, hvor man har opbrugt den sidste lille bitte rest af tålmodighed og optimisme. Man kan simpelthen ikke længere. Det føles som om, det ingen ende har. Man er så uendeligt træt - ikke bare psykisk men også fysisk. Man gider ingenting. Sidder bare fastfrosset i den samme stilling med telefonen i hånden, ventende på det ene opkald, der ikke kommer. Det er hårdt. Det er så forfærdeligt hårdt. Jeg tror ikke, at man på nogen måde vil kunne relatere til dette, hvis man ikke selv har været udsat for det. Størstedelen af de, der læser dette, vil nok mene, at jeg liiiiige overdriver en smule. At jeg gør det hele meget mere dramatisk end det egentlig er. Og det kan da godt være, at det er rigtigt. At jeg om et par måneder læser dette indlæg og tænker: "Hold da op, en drama queen. Så slemt var det da overhovedet ikke!" Men det er virkelig sådan jeg har det. Jeg har det som om jeg står på kanten af at drukne i et nervesammenbrud og det eneste, der holder mig oven vande er det lille håb, jeg endnu har tilbage. Håbet om, at det i morgen er mig, der kan lave uendeligt mange glade smiley'er, efter mit facebookopslag, der består af meddelelsen om, at der nu endelig er nogen, der har valgt lige præcis mig som deres host daughter... jeg håber.

Okay, dette indlæg er ret så deprimerende, jeg undskylder. Men jeg blev bare nødt til lige at få det hele ud. Nu kan fremtidige udvekslingsstudenter også se, at det hele ikke er den dans på roser - men jeg håber, at jeg en dag kan sige, at det var det hele værd. Det bliver det nødt til at være.

HALF A YEAR OLDER AND AN EXPERIENCE RICHER

First of all vil jeg gerne bekendtgøre, at jeg har halvårsfødselsdag i dag - yay! Dagen startede med, at jeg blev vækket med flag og sang, og så spiste vi bagermorgenmad i haven, top hyggeligt. Så skulle vi hver i sær ordne vores egne ting og sådan, men omkring klokken elleve sad vi i bilen på vej til Christiania. Som I kan se i dette indlæg har jeg aldrig været på staden - hvilket ingen i min familie faktisk har, fandt jeg ud af, haha - så det skulle vi selvfølgelig. Ærligt talt må jeg sige, at jeg synes, det er lidt mærkeligt. Jeg følte mig overhovedet ikke tilpas derinde, og synes mest af alt det var lidt creepy, men jeg er da glad for, at jeg prøvede det... føler mig tough! Eller noget, nervermind. ;-)
Så kørte vi ud i Amager Strandpark og spiste frokost, og derefter til Ismageriget og fik is, og hold nu op, hvor det var godt. Tror virkelig, det er noget nær den bedste is, jeg nogensinde har fået! Kæmpe anbefaling herfra. (Tip: Deres jordnødde-karamel-chokolade er himmelsk!)

I gave fik jeg (der er nu mest en joke, men en gave er en gave!) en milliard pakker "Läkerol Cactus". De er mine uovertrufne favoritter, og siden, de ikke kan fås i staterne, har jeg nu fyldt beholdningen op... top nice og sådan.

PS. Husk at deltag i min afstemning ude til højre! :-)

ISLAND TRIP

Jeg har tilbragt de sidste to dage, oppe hos min kære mormor og morfar, hvilket er min sidste mini-ferie heroppe i de næste ti måneder... jeg kommer sådan til at savne det, for det er virkelig noget af det bedste, men jeg er glad for, at jeg lige nåede at komme herop, inden jeg tager afsted.

I dag har vi været på tur til Nekselø, og det var super hyggeligt. Vi gik hele øen rundt på lidt over tre timer, inklusiv kaffepause haha, så den er ikke specielt stor. Men der var simpelthen så flot derovre, og jeg tog da også et par billeder, som I da ikke skal snydes for - så her er de!

MISSION ACCEPTED // get your life to weigh 20 kgs.

Billede fundet på www.privatejet.com (haha)

Jeg har i dag forsøgt at lave en prøvepakning - dvs. pakke størstedelen af tingene ned i mine fine kufferter. Oh my. Hvordan i alverden får jeg det hele med?! Eller hvordan kan jeg begrænse mig så meget, at jeg ikke bliver stoppet i lufthavnen med ti kg overvægt? Midt i desperationens mørke slog det mig: Jeg får mig da bare et privatfly! Så har jeg plads til alle mine ting, og jeg kommer til at sidde behageligt, i modsætning til de almindelige flysæder på EconomyClass, der virkelig ikke er noget at råbe hurra for. Det er da smart! Noget andet, der ikke er så smart er bare prisen og det fact, that it's never ever gonna happen... ævs. Jeg må vel bare pakke det mest nødvendige og så begrænse det til det aller mest nødvendige. Og derefter begrænse mig lidt igen... somebody please help me!

Ej, rent faktisk synes jeg det går meget godt med pakningen - bedre end forventet, endda! Jeg hygger mig super godt med det, og så er der da noget at fordrive tiden med.

Jeg har forresten overvejet at lave sådan en "pak med mig"-kind of video, hvor jeg havde tænkt mig at vise, hvad jeg prioriterer at få med, hvordan jeg pakker det ned i kufferten, hvad jeg har i håndbagagen, hvad jeg synes er smart at lægge i kabinekufferten og alle sådan nogle ting. Jeg har nemlig prøvet at finde en selv - og der er da også mange fine rundt omkring på YouTube - men der er ikke rigtig nogen, der specifikt henvender sig til udvekslingsstudenter, som jo skal pakke ret anderledes, end charterturister, der skal en uge til Tyrkiet ;-)
Men jeg ville bare lige høre, om der er stemning for det? Jeg ville i hvert fald blive super glad, hvis I lige ville bruge ti sekunder, og svare på afstemningen ude til højre... på forhånd tak!

NOW WITH SUITCASES

Disse to skønheder blev tidligere i dag mine. Vi har nogle fine lyseblå kufferter herhjemme og en sort kabinekuffert, som jeg sagtens kunne have med... men jeg ville hellere have nogle, der matchede, ahah. Jeg har så brugt flere dage på at lede efter de perfekte kufferter - og det var noget af en udfordring, skal jeg lige hilse og sige! Den store skal være ret stor - men ikke for stor, så bliver det svært at begrænse sig til de 20 kg, men heller ikke så lille, at der ikke er plads til det hele. Den lille kabinekuffert var dog klart den sværeste! Stort set alle flyselskaber har forskellige regler for, hvor stor en kabinekuffert må være. At jeg endnu ikke ved, hvilke flyselskaber jeg skal flyve med, når jeg skal flyve indenrigs gør ikke ligefrem opgaven lettere, da jeg ikke har nogen konkrete tal at gå efter... i stedet gik jeg bare efter det selskab, der har de mindste mål, for så kan det da ikke gå helt galt! 

Først havde jeg faktisk forelsket mig i en kuffertserie fra Samsonite, men eftersom deres kabinekuffert var forholdsvis stor, turde jeg simpelthen ikke at tage chancen - overvej en nitte, hvis jeg bliver stoppet i lufthavnen, og ikke må have den med! Så nu blev det til disse skatterbasser i stedet, og det har jeg egentlig ikke noget imod... se da på dem, de er da for fine!

De opfylder alle mine krav: 1 // De er farvede, og er dermed lette at spotte på bagagebåndet. 2 // De har de perfekte størrelser (FYI: Målene på den blå: 75 x 53 x 30, målene på den pink: 55 x 37,5 x 22,5) 3 // De har begge fire hjul, så de er nemme at transportere rundt 4 // De har TSA-låse og 5 // De er da bare skønneeeeee.

Yay, happy me!

TOUR THE WORLD

Okay okay okay, som jeg tidligere har skrevet i et indlæg, har Marbles: The Brain Store lavet en sang, hvor de remser alle de amerikanske stater og deres hovestæder op. Jeg synes, den er noget så fed, og musikvideoen er bestemt også værd at tjekke ud! Nu har jeg så lært hele sangen udenad - haha, man er vel lidt nørd - og det er jo egentlig meget godt, så nu er jeg ikke helt dum dansker når jeg kommer derover... men nu er jeg så faldet over endnu en sang fra Marbles, der i stedet for at gennemgå de amerikanske stater simpelthen gennemgår alle verdens lande. Bumbumbum! Den minder virkelig meget om den anden, men den var så fed, at det ikke gør noget, at de har lavet en lille kopi. Nu har jeg i hvert fald noget at tage mig til, her mens alle mine venner er begyndt i skole, og jeg stadig sidder derhjemme klistret til min telefon.
Nå, enjoy den, i hvert fald!

#SISTERLOVE

Har i dag haft en rigtig "kvalitetstid-med-min-søde-søster"-dag. Vi var et smut i MAC-afdelingen i Magasin på Kgs. Nytorv - og putten får dyre vaner fra start, kan jeg forsikre jer om! (Det er måske ikke så sært med den søster og mor hun har, men altså :-D) Så gik vi ned af Strøget, og tog derefter toget til Fisketorvet. Der gik vi også lidt rundt, og jeg fik købt nogle fine ting til håndbagagen i Matas, wey. Så så vi Grusomme Mig 2 - årh, den var altså herlig - og sluttede af med en omgang aftensmad i bedste italiano-stil.

SÅ hyggeligt at tilbringe en dag med min søster, det er ikke særlig ofte, det bare er os to... men det var det i dag, og jeg er så glad for, at vi fik det gjort, inden jeg tager afsted. Jeg elsker dig, mus <3

MEET UP

Jeg var i dag til meet up med en del af de andre udvekslingsstudenter fra Explorius - vi var vist omkring 18, der mødtes inde i Kongens Have klokken 12. Der sad vi så og snakkede, indtil det begyndte at regne... så gik vi på Sunset og fik lidt at spise og sådan. Så gik vi tilbage til Kongens Have og snakkede mere. Indtil det begyndte at regne. Igen, ahah, vejret var ikke rigtig med os. Men så tog vi da bare på Baresso! (Fik ikke taget andre billeder, end det ovenstående, der forestiller min yderst fotogene iskaffe - det er egentlig for dårligt!) 

Det var super hyggeligt, og de andre var simpelthen så søde - og det var skønt at snakke med nogle, der står i samme situation som en selv; både med hensyn til alle forventningerne, drømmene og nervøsiteten men der var også forholdsvis mange, der, ligesom jeg selv, endnu ikke har fået værtsfamilie - og det var ikke sjældent at man, midt imens en af de andre sagde noget, udbrød: "Jeg har det på PRÆCIS samme måde!". Det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der er ved at blive idiot ;-)

Jeg vil stærkt anbefale sådan et arrangement til andre fremtidige udvekslingsstuderende... det var top niceeee.

SO LONG, FAREWELL

Jeg afholdt i går min "farvelfest-åbent hus" kind of komsammen for familie og tætte venner. Det var så godt lige at have en mulighed for at sige rigtigt "på gensyn", også selvom jeg nok kommer til at se nogen af dem igen, inden jeg tager afsted - men man kan jo aldrig vide! Men i hvert fald, det var super hyggeligt (og lidt trist fra tid til anden...) - på trods af det lidt tvivlsomme vejr - og alt i alt et super godt arrangement vi havde fået stablet på benene. Som I nok kan se, gik min kære mutti lidt amok med oppyntningen ahaha, men det blev jo super fint og hun hyggede sig, så alle er glade! Jeg havde fået Grillmester numero uno (aka min far - I kan se hans blog her) til at stå for menuen; Pulled Pork, Brisket, to slags burgerboller, coleslaw, BBQ sauce og BBQ beans. Derudover var der snacks i lange baner, en "dessert bar" med brownie bites, fruit sticks og lidt slik og en S'mores bar, hvor vi lavede s'mores. Og så havde mor da også lige lavet en kage. Hold nu op, hvor var der meget mad! Men det var så vanvittigt lækkert, og ja, mad - virkelig god mad, vel at mærke - er jo ikke det værste, man kan have meget af ;-)
Det var ikke meningen, at jeg skulle have gaver, men det endte med, jeg jeg fik en masse penge (både dollars og kroner - haha, jeg har SÅ mange dollars, at jeg næsten kan klare mig hele året uden af hæve, det er helt sindssygt! Pisse fedt, at vi lige nåede at hæve nogle nede i banken her forleden...), en af de lækre aber fra Kay Bojesen, en Spinning-ring, et cover med et billede af min veninde og jeg, en buket blomster og en dagbog, aw søde mennesker <3

Søde piger <3

Etiketterne på vandflaskerne

Noget af dessertbaren

Kageeeee

S'mores baren

IT'S NOT ABOUT THE MONEY, MONEY, MONEY

Well, overskriften giver ikke rigtig så meget mening, men da ordet "money" poppede op i mit hoved kom jeg straks i tanke om Jessie J's sang, og fik den immediately på hjernen, så jah, nu bliver det altså overskriften :-D

Men i hvert fald, jeg var i dag nede i banken for at hente de 250 USD, vi havde bestilt - Explorius anbefaler, at man har omkring 1500 DKK med i landets valuta, og siden jeg også har dollars fra tidligere USA-ture og har fået $100 af mine bedsteforældre og sådan, tænker vi, at det må være fint.

I dag har jeg også fået sagt mine første "på gensyn"'er. Jeg var nede i skøjtehallen, for lige at få is under fødderne, inden jeg tager afsted. På en måde var det SÅ godt lige at være på en sidste gang - jeg ved jo ikke, hvor længe der går, inden jeg kommer på is igen - men det var virkelig også trist. At det var sidste gang i et år, jeg skulle se alle de søde tøser og mine skønne trænere, det var næsten ikke til at bære... Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, at det bare var starten, og at jeg skal sige "farvel og på gensyn" så utrolig mange gange endnu...

LANDSSTÆVNET I ESBJERG // the video

Så har jeg ENDELIG fået fingrene i videoen fra vores show (skrev lidt om det i dette indlæg) til Landsstævnet i Esbjerg. Vi har selv lavet koreografien og valgt tøj, og blev overdrevet stolte over det færdige resultat - enjoy! (PS. Den starter ved 0:50)

14 RANDOM FACTS ABOUT ME

Her får I lige nogle random facts om mig. Mere præcist 14 random facts om mig. Og det får I, fordi jeg kan!... "Hvorfor 14?" tænker du så. Fordi silicium har atomnummer 14, 3 gange 4 plus 2 er 14, min bedste veninde har fødselsdag den 14., i ordet præcolumbiansk er der 14 bogstaver og jeg prøvede faktisk engang at være 14 år gammel. (Og så kunne jeg heller ikke lige finde på flere.)

1. Min yndlingslyd i hele verden er lyden af en klinge, der skærer i isen. (What can I say? Sådan er det bare, når man er skøjteløber!) 2. Jeg ejer 128 neglelakker, og 46 af dem har jeg aldrig åbnet. 3. Det, jeg bedst kan lide ved min krop, er mine håndled. 4. Mine livretter er sushi og pommes (Hvis det altså er gode pommes… for the record er pommes fra Sunset exceptionelt gode pommes!). 5. Jeg er ikke den store fan af sodavand; når jeg drikker det, føles det som om, der lægger sig et tykt lag sukker udenpå mine tænder, og at jeg får brusen hele vejen op i næsen - og jeg kan altså ikke lide at få ting op i næsen. 6. Jeg er en idiot til alle sportsgrene, der har en bold involveret – ligegyldigt om man skal kaste, slå, gribe eller sparke til den. 7. Jeg hader fødder. 8. Jeg kan godt lide at gå i skole, og kan indimellem være ret så nørdet. 9. Generelt har jeg det bedre med at lytte end med at tale. 10. Min favorit-beklædningsgenstands-kategori er sweatere - HVER gang jeg går ind i en butik, og der er en sweater, er det stensikkert, at jeg finder den med det samme... og at jeg, efter jeg har fundet den, står og sukker over, at det er totalt latterligt at købe sweatere, når det er 27 grader og høj solskin udenfor. 11. På min telefon har jeg en note, hvori jeg nedskriver alle de bedste citater, jeg støder på. Der er både nogle bundseriøse og nogle fuldkommen latterlige – fælles for dem alle er dog, at de er alle sammen er på engelsk… for alt lyder simpelthen bare bedre på engelsk. 12. Øverst på min ønskeliste står et par Louboutin-stiletter, en Baleciaga-taske og et Cartier-ur. 13. Fifth Avenue i New York er efter min mening et af de bedste steder at powershoppe igennem (Eller det er i hvert fald et af de mest stilede... Woodbury Outlettet er nok det bedste). 14. Jeg glæder mig helt sindssygt, mega, ekstremt, overdrevet meget til mit udvekslingsophold. BAM - surprise, huh?

LET'S GO! (-KARTING)

Jeg var tidligere i dag ude og køre GoKart med min søde familie... og hold nu op, hvor gav jeg dem baghjul! Eller måske ikke helt - far vandt - men jeg blev da nummer to, wuhu! Nå men altså, det var super sjovt og jeg anbefaler det helt klart til andre, hvis der er nogen derude i verden, der ikke har prøvet at køre GoKart. Og en halv time på banen er HELT fint, hvis I spørger mig - hold nu op, man får det varmt!

PS.
I Explorius-gruppen (Explorius Danmark har lavet en gruppe på facebook, hvor alle udvekslingsstudenterne, der skal afsted med Explorius i år, er medlemmer. Derinde skriver vi så et opslag, hvis vi har spørgsmål, eller man skal blære sig med, at man nu endelig har fået familie - hvilket kun gør os, der stadig venter, overdrevet deprimerede.... hvilket vi også alle sammen skriver opslag om, haha) skrev en pige, der var afsted sidste år, at hun også have fået familie sent, og derfor 100% forstod vores frustrationer. Hun havde fået opkaldet om, at hun havde fået værtfamilie, den 20. august - og sad så i flyveren på vej til New York den 21. august. Hold nu op, hvor må det have været vildt! Men ja, jeg fortalte mine forældre om det, og blev i samme øjeblik sat til at lave lister over alt det vi mangler at få styr på, hvad der skal kopieres, hvad der skal pakkes og alle sådan nogen ting. Så er jeg i hvert fald lidt mere forberedt, hvis nu jeg skal afsted i morgen ;-)

PACKING DOWN MY ROOM

Jeg har de sidste par dage været i gang med et (åbenbart) ret stort projekt: At pakke hele mit værelse ned (Så alle mine ting ikke bare står og samler støv mens jeg er væk... og så kan resten af familien jo også bruge mit værelse til, jah, et eller andet spændende). Indtil videre har jeg fem kasser, der står åbne rundt omkring, som jeg fra tid til anden smider et eller andet ned i. Jeg er faktisk kommet forholdsvis langt - hylderne bliver gradvist mere og mere tomme, skufferne bliver tømte og antallet af små bunker af ting, der ligger rundt omkring, bliver langsomt mindre.

På en måde er det virkelig hyggeligt - jeg finder jo alle mulige gamle ting, jeg havde glemt alt om, men som vækker så mange skønne minder. Men på en måde er det også lidt mærkeligt... som om jeg pakker hele mit liv ned, og bare forlader det. Jeg kommer jo hjem igen - det er trods alt kun et år jeg er væk - men et eller andet sted føles det som om jeg "flytter". Jah, det hele er lidt mærkeligt...

I får lige et billede, jeg tog sidste år i Yosemite... åh, jeg glæder mig så meget, til jeg skal afsted!