TYPICAL DANISH STUFF...

... to experience, before leaving for an exchange year.


Jeg har her lavet en lille liste over ting, der er/har været vigtige for mig at opleve, inden jeg tager afsted. Det er mainly sådan noget "typisk dansk" i selskab med min skønne familie eller venner, så jeg rigtig kan nyde den sidste tid i Danmark.

◇ Tage i Tivoli og spise en ordentlig omgang skrub-af-spanskrør
◇ Spise is i Nyhavn
◇ Tage på Christiania (Okay, på en eller anden måde er det her lidt pinligt, men jeg har aldrig været på Christiania (Til mit forsvar har min kære mutti heller ikke!) - og ærligt talt er jeg lidt bange for det. Altså selvfølgelig ved jeg godt, at der ikke vil ske mig noget osv, og jeg kender da mange der er derinde "regelmæssigt", men ja, jeg har bare sådan en lidt creepy følelse omkring det... men siden det virkelig er noget, der er specielt ved Danmark føler jeg lidt, at jeg bliver nødt til at opleve det.)
◇ Tage i Københavns Zoologiske Have
◇ Få højtbelagt smørrebrød
◇ Høre alle de gamle MGP-sange og synge (meget højt) med på dem mens man danser rundt i huset, efterfuldt af foruroligede blikke fra familie-medlemmer, der ikke helt ved om de skal grine højlydt eller blive enormt bekymrede (Hvis nogen skulle være i tvivl, kan jeg allerede strege dette punkt af listen :-D)
◇ Trave Strøget tyndt
◇ Spise en grande-enormus isvaffel, mens jeg har fødderne i vandkanten og mine kære ved min side

MOM

Har i dag vold-hygget med min søde mor; Vi startede dagen ud med at tage til café 8tallet og få den lækreste brunch, som I kan se på det første billede - det er helt klart at anbefale, det var virkelig lækkert! Derefter tog vi ind til Strøget og gik lidt rundt (og blev deprimerede over udsalget - jeg gjorde i hvert fald - for der var SÅ mange skønne ting, jeg virkelig ikke ville have noget imod at erhverve mig, men jeg kan lissom ikke rigtig have det med til USA, så det ville være lidt spild :-( ). Klokken to havde vi en tid hos John Erik (Ja, klasse navn, I know!) ved Salon Stender, placeret lige overfor Illum. Super hyggeligt - personligt ELSKER jeg bare at være hos frisøren og blive nusset om, uh det er dejligt. Både min mor og John Erik prøvede at overtale mig til at få page, og jeg overvejede det da også kraftigt... jeg var bare ikke modig nok til at sige farvel til de lange lokker, så jeg nøjedes med at få klippet spidser.
Efter frisøren var vi enormt kaffetørstige, og i vores verden er Starbucks altså det eneste rigtige, så vi tog da selvfølgelig metroen ud til lufthavnen og købte en Macchiato og et stykke cheesecake - yumyum. Efter Starbucks tog vi tilbage til København og hentede en omgang smørrebrød med hjem, da jeg havde sat mig for, at vi skulle have det, inden jeg smuttede til USA.

Alt i alt har det virkelig være en af de ualmindeligt skønne dage, som jeg vil tænke tilbage på med et smil, når sidder ovre på den anden side af jorden og græder snot over at have hjemve. For jeg ved, at jeg kommer til at savne dage som denne noget så forfærdeligt, men jeg er jo hjemme igen før jeg ved af det, så det skal selvfølgelig nok gå. Lige at have sådan en rigtig "mor-datter-dag" var super dejligt, og vi snakket en hel masse ting igennem... der er virkelig ingen som min mor, hun forstår mig så godt, og jeg kan tale med hende om ALT - jeg elsker dig, mor <3

❝I love my mother. No matter what we go through. No matter how much we argue. Because, I know, in the end she'll always be there.❞

THE TUBERCULOSIS TEST

Okay, egentlig er det lidt pinligt - vi havde gennemgået alle papirerne en million gange og gennemtjekket det hele for at være sikre på, at vi havde husket at udfylde alle papirerne, få alle vaccinerne og så videre, og så videre. I virvaret af alle de ting vi skulle have tjek på, glemte vi så et punkt. Et af de ret så vigtige punkter, faktisk: Vi havde fuldkommen svedt tuberkulose-testen ud! Da vi fik tider til alle vaccinerne, spurgte vi, om vi også kunne få en tid til tuberkulosetesten med det samme. Det kunne vi så ikke, da den ikke måtte tages mere end 6 måneder før afrejse, og så kunne de ikke finde ud af at give og en tid så langt fremme. Nå, sådan var det jo, og så måtte vi bare få tuberkulosetest-tiden på et andet tidspunkt. Det øjeblik vi gik ud af lægens kontor, glemte vi så fuldkommen den test, og kom ikke i tanke om det før i tirsdags (d. 23. juli). Vi gik totalt i panik (Eller jeg gjorde i hvert fald), for da vi ringede til min læge, fandt vi ud af, at han havde ferie i tre uger. Fedt fedt, jeg kan rejse hvornår det skal være, og hvis jeg ikke fik den tuberkulosetest, må jeg ikke komme ind i USA. Heldigvis var der en anden læge i den samme bygning, som min egen læge holder til i, og ham fik vi så en tid med dagen efter. Han ringede til lungeklinikken på Hvidovre Hospital, hvor jeg var så heldig at få en akuttid kl. 8.30 dagen efter (torsdag).

Vi kørte derhen, jeg fik et stik i armen og besked på at komme igen fire dage efter (mandag), hvor den så skulle aflæses.

I dag er det mandag og jeg kan hermed ånde lettet op, vidende, at jeg ikke har tuberkulose og at alt nu er i den skønneste orden (Nu håber jeg bare, at der ikke er flere vigtige ting, vi har glemt!)

PS.
Dyrk lige denne luksus video, jeg fandt på Sophies blog - jeg har øvet mig en del på de amerikanske stater, og jeg kan endelig dem alle sammen... men det der med byerne kniber altså lidt, så det kan være, at denne video kan sætte lidt skub i tingene. Nice er den i hvert fald!

MY VISA HAS BEEN RECIEVED

Forresten, så modtog jeg mit visum med posten, mens jeg var på Langeland - bumbum, nu mangler jeg bare (eller det er jo ikke rigtig "bare" men altså...) en familie, og så er jeg klar til at tage til USA!!!!

LANGELAND // the end

 Jeg vendte i går hjem, efter en skøn uge på Langeland med fantastisk vejr, dejlige mennesker og ALT for meget isspiseri. Her får I lige nogle billeder, jeg tog på de sidste par dage - haha ja, jeg elsker solnedgange, så er det sagt! Jeg synes simpelthen, det er noget af det smukkeste (og at solnedgangen ses på idylliske Langeland gør den ikke ligefrem mindre smuk!)

Sten til minde for de franske og russiske krigsfanger, der strandede på Påø i 1945.

Rudkøbing Havn

Vi var lige en tur i Rudkøbing på min sidste aften - der var noget så hyggeligt, med de små fine huse

LANGELAND

Lige i øjeblikket tilbringer jeg min tid på skønne Langeland. En af mine veninders familie har et sommerhus og en strandcafé hernede, og jeg er så heldig, at de har inviteret mig med herned. Vi bor så i sommerhuset og arbejder i caféen om dagen. Jeg ankom i mandags og jeg må sige, at det lever op til alle mine forventninger - hvis det da ikke overgår dem. Det er første gang jeg er på Langeland, og her er simpelthen så hyggeligt... jeg eeeeelsker det. Vi har det så sjovt når vi står i caféen, og det er i det hele taget virkelig en dejlig måde at tilbringe noget af sommeren på - jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve dette.

Strandcafeen Hesselbjerg, der ligger på Hesselbjerg Strand. Det er her, jeg tilbringer en masse tid, og hvis anyone er på Langeland i øjeblikket, må i da hellere end gerne smutte forbi!

Udsigten fra sommerhuset - det er da idyllisk, så det vil noget!

Sødeste Nicoline <3

Vi tog en tur i bilen, i forsøget på at finde de vilde heste. Det lykkedes ikke, men vi tog en sight-seeing tur rundt i en stor del af Sydlangeland i stedet, hvilket egentlig ikke gjorde mig det store - her er så mange ting at se på i stedet, fx denne jættestue fra 3000 f.Kr.

Ved Bagenkop

GETTING A VISA AT THE US EMBASSY

Jeg var i dag på den amerikanske ambassade for at få mit visum. Det gik super godt og fuldstændig uden problemer, så jeg forventer at modtage mit pas inkl. visum med posten inden for den næste uge.

Personligt synes jeg, det var lidt af et cirkus at finde ud af hele det der visum-halløj... der var så mange vigtige ting at huske, papirer der skulle kopieres og informationer der skulle indsamles, at man let kom til at rode det hele lidt sammen. Derfor vil jeg prøve at lave en lille oversigt over de vigtigste ting at huske, og hvordan visuminterviewet foregår. På den måde håber jeg, at andre, der i fremtiden skal søge visum, kan få tjekket, at de har styr på det hele... det ville jo være lidt ærgerligt at blive sendt hjem, fordi man lige havde glemt et enkelt lille stykke papir. ;-)


Checkliste over, hvad der skal gøres, inden man tager på ambassaden (i kronologisk rækkefølge)

• Bestil tid på ambassaden (Gøres online på ambassadens hjemmeside)
• Vent på DS-2019 ("Certificate of Eligibility for Exchange Visitors - J1")
• Betal SEVIS-gebyret (Med mindre din amerikanske organisation lægger ud for dig - så skal du bare udprinte den kvittering, du får tilsendt)
• Udfyld selve visumansøgningen (DS-160) - gøres online
• Betal MRV-gebyret (Skal betales i en Danske Bank-filial - kan altså ikke gøres over netbank. HUSK at gemme kvitteringen!)
• Tjek, at du har styr på det hele
• Mød op på ambassaden

Hvad skal man medbringe på ambassaden?

• Din originale DS-2019-formular (En kopi er ikke tilstrækkelig!)
• Kvittering på, at du har betalt SEVIS-gebyret
• DS-160 - dvs. den side med stregkode, der kommer op, når du har udfyldt selve visumansøgningen på computeren
• Kvittering på, at du har betalt MRV-gebyret
• Pas
• Et ekstra billede ud over det, du har uploadet til visumansøgningen. Du kan sagtens bruge det samme billede, det skal bare være separat. Mange vælger at få taget billedet enten hos en fotograf eller i en fotoboks, men jeg tog det derhjemme, og det var der ingen problemer med (Man skal dog være opmærksom på de billedkrav, den amerikanske ambassade har lagt op på deres hjemmeside)
• Konvolut i A5-størrelse med 92kr. i frimærker, og dit navn og adresse skrevet på
• Eventuelt: Proof of Finance (En kopi af dine og dine forældres kontoudtog). Jeg havde dem med, men blev ikke spurgt om at vise det. Jeg har dog hørt om en, der blev sendt hjem, fordi hun ikke havde det med, så det er nok meget smart at medbringe det for en sikkerheds skyld
• Eventuelt: Appointment Confirmation (Den side, der kommer op, når man har bestilt sin tid på ambassaden, hvilket gøres online). Jeg har endnu ikke hørt om nogen, der er blevet bedt om at vise den, men hvis der nu er gået noget galt i deres system eller lignende, er den meget rar at have med.

Hvordan foregår det?

• Når man først kommer hen til ambassaden, står der en mand udenfor og spørger om at se dit pas. Han tjekker, at du har husket at bestille tid. (Her tales dansk)
• Derefter står man udenfor og venter lidt, inden man får lov til at komme inden for. Der skal man igennem en security, lidt ligesom når man er i lufthavnen. Man skal tage alle sine elektroniske dimser, tasker, solbriller osv. af og lægge i en bakke, hvorefter man går igennem en metaldetektor (Vær opmærksom på, at man ikke må have computer, iPad, store tasker og lignende med!). Telefonen opbevarer security-mændene, mens man er derinde, og man får et lille nummer, så man er sikker på, at få den rigtige med hjem igen. (Her tales dansk)
• Når man er kommet igennem security kommer man ind i et rum, der minder om en mellemting mellem posthuset og ventesalen hos lægen. Det består at en del siddepladser og fire skranker. Det første man gør er at gå hen og trække et nummer, præcis ligesom når man er på posthuset.
• Første gang, ens nummer bliver kaldt op, virker i det hele taget lidt "uofficiel". Man kommer op til en dame, der står ved vindueskarmen, der tjekker, at du har alle de vigtige papirer med, og hjælper med at få styr på dem. (Her tales dansk)
• Anden gang man bliver kaldt op, skal man op til en af skrankerne. Her bliver man bedt om at aflevere alle papirerne, og derefter sætte sig ned igen. (Her tales engelsk)
• Tredje gang man bliver kaldt op, skal man igen op til en af skrankerne. Her får man taget fingeraftryk. (Her tales engelsk)
• Fjerde, og sidste gang, man bliver kaldt op, skal man igen op til skrankerne. Her fører man en samtale (det såkaldte "visum-interview"), der for mit vedkommende forløb således:
  Damen ved skranken: Hi.
  Jeg: Hi.
  Damen ved skranken: For how long are you staying in the United States?
  Jeg: About ten months, I think.
  Damen ved skranken: Do you know where you're staying?
  Jeg: No, I haven't got my host family yet.
  Damen ved skranken: OK. Your visa will be sent to you within a week. Have a nice day. (Her tales - surprise, surprise - engelsk)
  
  Så gav hun mig alle mine papirer tilbage - som jeg havde afleveret ved den første skranke (selvfølgelig undtaget mit pas og konvolutten) - og jeg kunne ånde lettet op og forlade ambassaden.

Hvis man er under 17, er det muligt, at ens forældre kan komme med ind på ambassaden. Dette er dog overhovedet ikke nødvendigt, og sikkerhedspersonalet fraråder det også. I mit tilfælde gik mine forældre en tur i området og jeg ringede så til dem, da jeg kom ud. 

Fra jeg kom ind på ambassaden til jeg kom ud igen, tror jeg der gik lidt over en time - hvoraf jeg "var på" i omkring fem minutter.

Efter vi havde været på ambassaden, gik vi til Strøget og spiste frokost på Café Hovedtelegrafen. Jeg fik Ceasar Salat, og hold nu op, hvor det smagte godt - det er helt klart at anbefale!  Til dessert tog vi lige et hurtigt smut forbi "My Froyo Cup", hvilket i særdeleshed også er at anbefale - yumyumyum. Det endte med at blive en ret så hyggeligt familie-dag, så jeg klager overhovedet ikke, på trods af den liiiidt lange ventetid på ambassaden. Det forløb nu engang smertefrit, og jeg er ét skridt tættere på USA... jeg er der næsten!

P.S. En stor del af denne "visum-vejledning" har jeg fået fra Explorius. Der er dog dele, jeg selv har måtte erfare, eller har fundet andre steder rundt omkring på nettet.

THE DEPARTURE LETTER

Jeg har nu modtaget afrejsebrevet fra Explorius, der startede med ordene "Nu er det snart tid til at tage afsted!" Uhhh, det er så spændende - for hver dag der går, kommer jeg tættere og tættere på USA og "mit nye liv".

Det ni sider lange brev er fyldt til randen med informationer - lige fra akutnumre til de amerikanske organisationer og vejledning i måden at komme på det rigtige fly, når man ankommer i London Heathrow til checkliste med de vigtige ting at have i håndbagagen. Det er super fedt, at de gør så meget ud af at sikre sig, at alle har styr på det hele; at man husker alle de vigtige papirer og er forberedt på, hvordan det hele kommer til at foregå. Man kan også altid enten ringe eller skrive mail, hvis der er noget man er i tvivl om - man føler sig virkelig tryg ved hele situationen og jeg er på alle punkter (i hvert fald på nuværende tidspunkt, haha) fuldt tilfreds med det kæmpe stykke arbejde, de lægger i det. Skud ud til Explorius!

GRANDMA AND GRANDPA ARE ALL I NEED

Jeg tog i går op til mormor og morfar sammen med mutti og søs. Vi sad og drak eftermiddagskaffe på terrassen, da mormor pludselig kom ud med en pakke og ordene: "Nu, du forlader os og tager til the States, skal du have denne". Inde i pakken lå denne flotte bog fyldt til randen med billeder af alle tænkelige situationer jeg har tilbragt med mormor og morfar. Jeg har allerede bladret den igennem adskillige gange, og for hver eneste gang jeg vender en side, bliver smilet på mit ansigt bredere og bredere. Den er simpelthen fantastisk, og vil udgøre et skønt minde om min dejlige mormor og min dejlige morfar, som jeg elsker overalt på jorden. Jeg har været så meget sammen med dem gennem hele min barndom, og hvert eneste minde jeg har med dem er jeg uendeligt taknemmelig for! Jeg kommer til at savne dem så forfærdeligt meget når jeg tager til USA, og det er lige før, jeg allerede glæder mig til "velkommen hjem"-kram fra dem...

Se, hvilket billede der også var i! Jeg synes, det er meget sjovt at se, hvordan hele mit skøjte-eventyr egentlig startede

Fik også disse lækre Randolph-solbriller - elsker dem allerede!

Lidt over en time efter vi var kommet, kom min fætter og kusine også. De to og min søster, skulle sove i telt ude i haven, så det slog vi lige op - jeg er jo efterhånden pro campist, efter min succesfulde teltopsætning i Esbjerg (eller noget...)

Koncentrationen glippede lige et øjeblik...

Men det lykkedes for os!

Wuhu, lækkert lille selfie, der lige kom der, haha

LANDSSTÆVNET I ESBJERG 2013

LG's Juniorlandsstævnehold anno 2013

 Så sent som i går aftens ankom jeg til mit kære hjem, efter fire dage i Esbjerg til Landsstævnet. Jeg var derovre sammen med mit dansehold, og det var simplethen noget så skønt. Vi lavede en opvisning lørdag eftermiddag, og jeg håber snart at kunne lægge en video af den op - har ikke engang selv set den endnu, og jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften! Det gik SÅ godt, der var fantastisk stemning blandt publikum, og det var virkelig en af de bedste oplevelser i mit liv.
Hele landsstævnet var så gennemført, og da vi på vejen hjem evaluerede, havde vi - på trods af mobiltelefoner uden strøm på, kulde om natten og solskoldninger - stort set ingen negative punkter.  Det var nogle ualmindeligt skønne dage med nogle ualmindeligt skønne piger, og jeg skal helt klart med i 2017!

Indmarchen ved åbningsceremonien - vi gik gennem størstedelen af Esbjerg inden vi kom til Blue Water Arena

Opvisniiiiiiing! 

Vi slog selv vores telt op! Det tog os kun fire piger og en halv time, men vi gjorde det!!!!! Pro campister, så det vil noget

Kortspil i bussen henover sæderne

Efterskolernes festaften. Hold nu op, hvor var det imponerende!

Når vi endelig tog hjemad omkring kl 2 om natten, var man en smule døsig... og en halv times bustur hen til campingpladsen er en fantastisk lejlighed til lige at få sig en lille lur!

Vi så også både Rasmus Walter og Nabiha give koncert - specielt Nabihas var for fed!

P.S.
Tak til sødeste Marias fantastiske kamera-evner - uden dem (og hendes kamera), ville dette indlæg ikke være det samme.

GOING FAR, FAR AWAY

Billede fra www.dgi.dk

Eller så "far" er det måske ikke, men jeg tager i dag til DGI Landsstævne i Esbjerg. Det bliver fire dage fyldt med gymnastik, dans, og sove i telt med de sødeste piger. Jeg skal derover med mit noget af mit dansehold, og vi skal lave opvisning om lørdagen - så hvis anyone også er så top cool og skal til Landsstævne, så må i da meget gerne lige tage et smut forbi "Markedsplads 2" lørdag kl. 14, og se os give den maks gas - det bliver for fedt!