 |
| Her de sidste par dage har jeg siddet og kigget gamle billeder igennem - dels fordi vi skulle bruge nogle til vores sidste skoledags-show, dels fordi det efter min mening simpelthen er noget af det hyggeligste. Årh, kan huske alle disse øjeblikke, der er så mange minder bag... |
Det er simpelthen ikke til at forstå. På mange måder føles det som om, det var i går, jeg sad inde på rektors kontor med en gigantisk lyserød Diddl-taske, og var top klar til min første skoledag i 0.A. Nu er der gået ti år, og jeg skal til at sige farvel til noget, størstedelen af mit liv har drejet sig om lige så længe jeg kan huske. Jeg har altid kigget med ærefrygt på de store 9.-klasses-elever, der praktisk talt var voksne - nu er det så mig, der er "den store 9.klasseselev", og jeg føler mig SLET ikke klart til at forlade folkeskolen. Til at forlade de trygge rammer og nogle af de vigtigste mennekser i mit liv. Det er så surrealistisk, at det er lige om lidt. Jeg har sølle fire normale skoledage tilbage, før jeg løber rundt med barberskum i hele hovedet og tyrer flødekarameller i hovedet på de små møgunger, der stadig har lang tid tilbage i skolen. På sin vis misunder jeg dem. Hvor skønt ville det lige være, hvis man bare kunne blive, hvor man er lige nu, for evigt? På den anden side er der så mange spændende ting, der lurer ude i fremtiden; USA, gymnasium når jeg kommer hjem, nye oplevelser og bekendtskaber. Når jeg tænker efter, kan slet ikke kan vente... men det er nu stadig lidt sørgeligt.
