28. maj 2013

TWO SMALL DAYS LEFT




To dage tilbage! To små dage tilbage, inden jeg har sidste skoledag i folkeskolen! Wuhu, jeg tænker slet ikke på andet lige for tiden... (Lige bortset fra engelsk disposition, dansk synopsis og et helt fysik/kemi-pensum, men altså udover det. :D)

Jeg har tilbragt dagen med at få det hele klart, og mit kostume er endelig færdigt. Jeg viser det ikke før på fredag, men her får i lige et lille sneak peak på noget af det jeg hygget mig med de sidste par dage - uf, det bliver godt!

24. maj 2013

10 YEARS OF SCHOOL WILL SOON BE OVER

Her de sidste par dage har jeg siddet og kigget gamle billeder igennem - dels fordi vi skulle bruge nogle til vores sidste skoledags-show, dels fordi det efter min mening simpelthen er noget af det hyggeligste. Årh, kan huske alle disse øjeblikke, der er så mange minder bag...

Det er simpelthen ikke til at forstå. På mange måder føles det som om, det var i går, jeg sad inde på rektors kontor med en gigantisk lyserød Diddl-taske, og var top klar til min første skoledag i 0.A. Nu er der gået ti år, og jeg skal til at sige farvel til noget, størstedelen af mit liv har drejet sig om lige så længe jeg kan huske. Jeg har altid kigget med ærefrygt på de store 9.-klasses-elever, der praktisk talt var voksne - nu er det så mig, der er "den store 9.klasseselev", og jeg føler mig SLET ikke klart til at forlade folkeskolen. Til at forlade de trygge rammer og nogle af de vigtigste mennekser i mit liv. Det er så surrealistisk, at det er lige om lidt. Jeg har sølle fire normale skoledage tilbage, før jeg løber rundt med barberskum i hele hovedet og tyrer flødekarameller i hovedet på de små møgunger, der stadig har lang tid tilbage i skolen. På sin vis misunder jeg dem. Hvor skønt ville det lige være, hvis man bare kunne blive, hvor man er lige nu, for evigt? På den anden side er der så mange spændende ting, der lurer ude i fremtiden; USA, gymnasium når jeg kommer hjem, nye oplevelser og bekendtskaber. Når jeg tænker efter, kan slet ikke kan vente... men det er nu stadig lidt sørgeligt.

20. maj 2013

THE BEAUTY OF NATURE















Midt i uendlige analyser af sproglige virkemidler og perspektivering til universalromantikkens grundidéer (jeps, jeg bruger min 2. pinsedag på synopsis til afgangsprøven i dansk - suk, det bliver ikke ved at være lige spas) spurgte min kære søster, om jeg ikke ville med ud og gå en tur; og det ville jeg da gerne! Jeg fik da lige skudt et par billeder - specielt fiskehejren var dejligt fotogen - og vi kom hjem lige i tide til grillede spareribs med hjemmelavet kartoffelsalat. Yum!

13. maj 2013

EXAMS, EXAMS



Jeg har i dag været til min første eksamen nogensinde! (Eller egentlig hedder det jo en "afgangsprøve" men alligevel) Det var dansk skriftlig fremstilling - ligesom resten af 9. klasserne i Danmark - og det gik helt okay. Jeg valgte at skrive et essay, hvori jeg skulle tage stilling til følgende: Hvad nu, hvis vi ikke er alene i Universet? Dadadadaaaaaaam [Indsæt dramatisk musik her]. Har ærligt talt ikke rigtig nogen fornemmelse for, om det bliver en stensikker 12'er eller om jeg ligger og roder på et syvtal... så jeg er allerede spændt på at få den tilbage.

Lige nu sidder jeg og læser op til biologiprøven i morgen tidlig. Åh Gud, jeg tror jeg dør... biologi er ikke ligefrem min stærke side, men her de sidste par dage har min BIOS C-bog og jeg opbygget et tæt forhold, så nu må vi se, hvordan det går. Kryds fingre for mig!