Endnu en tåre løber, som så mange før den, stille fra mit øje og ned af min kind. Hvor end jeg vender mig hen, er det det eneste, jeg kan få øje på. Tårer. De fylder blanke øjne med fortidens minder om det, der ikke længere er her. De triller ned mod det hårde gulv, mens de fortæller en historie fra de tider, vi alle ser tilbage på med et dæmpet smil i mundvigen. Det er så forfærdeligt svært at forstå - så uendeligt abstrakt. Mit blik falder på barnet foran mig, der er tydeligt berørt af situationen, men som ikke rigtig opfanger, hvad det egentlig er, der foregår. End jeg kan ikke forstå det.
Men når det kommer til stykket, hvem kan så det?
Koret synger så smukt til orglets kraftfulde toner, og de rørende toner breder sig til hver en krog. Den overmander mig og bruser igennem min krop. Stemning er trykket, og ved lejligheder som denne er det en fuldkommen umulighed at undgå... men alligevel dirrer det i min mundvige. Jeg trodser sorgen for en kort stund og lader den linde strøm af tårer erstattes af et flygtigt smil. Et billede dukker frem på min nethinde; Et billede af du og jeg, smilende ansigter og leende øjne. Stop. Frys øjeblikket. Det er sådan jeg vil mindes dig.
Farvel farfar. Jeg er sikker på, at du er et bedre sted nu. Jeg elsker dig - det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre <3
Koret synger så smukt til orglets kraftfulde toner, og de rørende toner breder sig til hver en krog. Den overmander mig og bruser igennem min krop. Stemning er trykket, og ved lejligheder som denne er det en fuldkommen umulighed at undgå... men alligevel dirrer det i min mundvige. Jeg trodser sorgen for en kort stund og lader den linde strøm af tårer erstattes af et flygtigt smil. Et billede dukker frem på min nethinde; Et billede af du og jeg, smilende ansigter og leende øjne. Stop. Frys øjeblikket. Det er sådan jeg vil mindes dig.
Farvel farfar. Jeg er sikker på, at du er et bedre sted nu. Jeg elsker dig - det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre <3 
Jeg kondolere, det er aldrig sjovt at miste en man har kært.
SvarSletTak! - og nej, det er det bestemt ikke...
SletSøøøøødeste pige, du kan fandme noget med ord! Jeg tror alle kender til, at miste noget eller nogen der står ens hjerte nært. Det er frygteligt, og unfair. Jeg kondolerer - Lad tårene trille, det viser din kærlighed.
SvarSlet" At miste er en ubeskrivelig smerte, man er tom og står tilbage med ubesvarede sprøgsmål. Men det viser hvor højt, man elskede den person der nu er væk "
Hils din familie, pas på dig selv og dem du elsker <3
Sødeste mus dog! Tak, love you <3
SletÅh. Jeg mistede selv min morfar for en måned siden, og dette indlæg beskriver mine tanker til punkt og prikke. Det er ganske forfærdeligt. Jeg prøver bare at huske mig selv på at det er okay at græde. Husk det (hjerte)
SvarSletDet er da rart at høre, at du kan relatere til det... og mange tak, Signe! <3
Slet