28. mar. 2013

DOWN MEMORY LANE



Jeg var i går med min mor og mormor på Amager - mormor er født og opvokset på Bryggen, så vi tog alle derind for at se, hvordan der så ud nu og høre historier fra de gode gamle dage, hvor en hel familie boede i en lille toværelses, man kunne købe en pinocchio-kugle for en øre og badet blev taget i baljen ved køkkenvasken.
Det var virkelig hyggeligt (På trods af kulden - jeg havde ikke fået taget nok tøj på, ævs) at gå rundt i gaderne og høre den ene historie efter den anden om alt, lige fra en dreng, der fik hånden i kødhakkeren og faldt ud af vinduet (dog ikke på samme tid) til præstens kone, der lærte dem håndarbejde.

Efter godt halvanden brygge-historier tog vi ind til 8tallet og spiste frokost. Vi fik smørrebrød, og det var simpelthen SÅ lækkert. Helt klart at anbefale!

På vejen hjem tog vi metroen til Forum. Vi skulle egentlig til Nørreport, men kom til at køre for langt, hahaha. Det passede nu egentligt meget fint, for lige ved siden af metrostationen ligger det hus, hvor min familie og jeg boede indtil jeg var fem, og vi flyttede til Albertslund. Der tog vi så lige hen og kiggede, og fik en rar man til at lukke os ind i gården, så vi også kunne se den. Det var SÅ mærkeligt at være der igen, når man ikke har været der i 10 år... der er simpelthen så mange minder, der vælter frem!

Da vi kom hjem igen, havde far lavet mad; Blåmuslinger til forret og culotte på grillen til hovedret, yum, det var godt!

9. mar. 2013

DOING EXACTLY NOTHING (OR AT LEAST ALMOST NOTHING)


Billede taget ud af vinduet her til aften

Og således så det ud ti minutter efter ovenstående billede blev taget


I går tog min bææædste veninde Ida med moi hjem efter skole. Vi lavede (størstedelen af) aftensmaden sammen, som bestod af homemade pommes, bagte rodfrugter og bøffer med pebersauce, og det blev da også voldsomt lækkert - men det kan jo heller ikke rigtig undgås når man er sådan nogle mesterkokke som vi er! Efter maden gik vi ned til Fakta og købte en bøtte Oreo-is, for vi havde ikke noget i fryseren, og vi var simpelthen SÅ istrængende! Da vi kom hjem sad vi så i min seng, så Dear John og frådede Oreo-is, yumyumyum. Hele dagen i dag har vi så stort set ikke lavet noget; Andet end pandekagebagning i morges og så har vi set You and Me Forever. Selvom vi ikke rigtig laver det store, så hyyyygger vi og altid, snakker om vind og vejr og griner røven i laser - det er nu ikke den værste måde at tilbringe sin weekend på <3

Lækker lækker Chai

7. mar. 2013

THE "FUTURE EXCHANGE STUDENT WITH A BLOG"-CHALLENGE

Fandt denne lille challenge på Majas blog, så den fik jeg lige lyst til at give mig i kast med!

Hvor skal du på udveksling?
USA!

Hvilken organisation rejser du med?
Min danske organisation er Explorius og min amerikanske under-organisation er CETUSA.

I hvilken stat vil du helst tilbringe dit udvekslings år?
Jeg har faktisk ikke nogen "drømmestat", som jeg bare virkelig gerne vil til! Selvfølgelig kan jeg da godt finde på et federe sted at komme til, end en eller anden ranch i Texas, hvor den nærmeste nabo ligger 2 miles væk, og jeg skal op klokken 5 for at nå i skole, men hvis det er der, den perfekte familie bor, er jeg sikker på, det nok skal blive et fantastisk år alligevel! Jeg prøver lidt at forberede mig selv på "værste", for så kan jeg da i hvert fald kun blive positivt overrasket ;-)

Har du fået værtsfamilie?
Nej :-( Men min ansøgning er godkendt af CETUSA, så nu er det bare om at væbne sig med tålmodighed!

Har du lavet stats/regions valg?
Nope. Egentlig havde jeg tænkt mig at gøre det, men Explorius frarådede det, da det jo handler om at få den rigtige familie - og hvis man har ønsket Colorado og den perfekte familie bor i Arizona, er det ligesom lidt nedtur... og det kunne jeg selvfølgelig godt se pointen i. Jeg har noget familie tæt ved San Francisco, så jeg overvejede også lidt at søge Californien, så jeg var tæt på dem, men hvis jeg så fik en familie i San Diego, var det hele lidt ligemeget. Så jeg lod være :-D

Skal du på noget forberedelsetur?
Altså der er jo den der Soft Landing-camp i NYC i to dage, inden man tager videre til familien. Selvom jeg allerede har været der to gange glæder jeg mig rigtig meget til at opleve byen under de lidt anderledes omstændigheder, som det jo må siges at være, sammen med alle de andre udvekslingsstudenter fra hele norden.

Hvad glæder du dig mest til?
Uf, jeg glæder mig simpelthen til så meget! Jeg glæder mig til at prøve at køre med en rigtig amerikansk gul skolebus, til at holde Thanksgiving, til den anderledes jul, men nok mest af alt få en "second family", opleve en anden kultur helt tæt på og selvfølgelig blive møg god til at tale engelsk!

Kunne du tænke dig at prøve en ny sport?
Ja! Jeg kunne rigtig godt tænke mig noget cheerleading/gymnastik/dans (selvom dans nok ikke vil blive betegnet som en helt ny sport, men alligevel) mens jeg er derovre.

Hvad tror du at du kommer til at savne mest?
Min familie!!!! Og alle mine skønne venner, mit skøjteløb (selvom jeg lidt håber, jeg kommer et sted hen, hvor der er en skøjtehal i bare nogenlunde ordentlig afstand, så jeg kan komme derhen et par gange), remoulade, brun sovs, min cykel og rigtigt rugbrøøøød.

Nævn fire steder du kunne tænke dig at se i USA?
Nu forholder det sig sådan, at jeg allerede har set alle de steder i USA, som jeg sådan rigtig gerne vil se - men jeg har ikke været i Florida, så dét kunne jeg godt tænke mig.